Patientoplevelser.dk

13. NOVEMBER 2006
VIDENSKAB OG PRAKSIS | ORIGINAL MEDDELELSE
kontraindicerede eller ikke tåles, kan ivabradin være et egnet 2. Mahlberg-Gaudin FH, Bouly M, Chezaubernard C et al. Pharmacological behandlingsalternativ [7] med gunstig tolerabilitet og hen- basics of If-current inhibition. Heart Drug 2005;5:14-20.
3. Benetar V, Pigeoniere GL, Nury-Philémon P. Clinical pharmacology of If current sigtsmæssige farmakodynamiske egenskaber også til patienter med nedsat venstre ventrikel- funktion [8]. Præparatets pro- 4. Borer JS, Fox K, Jaillon P et al for the Ivabradine Investigators Group. Anti- anginal and antiischemic effects of ivabradine, an If-inhibitor, in Stable An- SummaryTorben Helge Haghfelt:Procoralan – a medical alternative for patients with chronic stable angina pectorisUgeskr Læger 2006;168:••••- •Procoralan (Ivabradine) is a novel, specific If –current inhibitor, inducing reduction in heart- rate through a direct effect on sinoatrial auto-
maticity at rest and during exercise. Thereby the drug may prevent myocardial ischaemia. So far the indications for using Procoralan are the following: symptomatic treatment of chronic stable angina pectoris in patients with sinus rhythm, in whom betablockers are contraindicated or not toler- f inhibitor as specific heart-rate-reducing agents. Nature Prac Cardiovasc Med 2004;1:103-9.
Korrespondance: Torben Haghfelt, Hjertemedicinsk Afdeling B, Odense Universi- 6. Tardif J-C, Ford I, Tendera M et al. Efficacy of ivabradine, a new selective If tetshospital, DK-5000 Odense C. E-mail: bente.wichmann@ouh.fyns-amt.dk inhibitor, compared with atenolol in patients with chronic stable angina. Eur 7. Saha M, Marber KS. If at first you don’t succeed try … a new target in the treatment of angina. Eur Heart J 2005;26:2482-3.
Litteratur
8. Manz M, Reuter M, Lauck G et al. A single intravenous dose of ivabradine, 1. Diaz A, Bourassa MG, Guertin M-C et al. Longterm prognostic value of resting a novel If inhibitor, lowers heart rate but does not depress left ventricular heart rate in patients with suspected or proven coronary artery disease. Eur function in patients with left ventricular dysfunction. Cardiology Lederes og medarbejderes vurdering, forventninger og kendskab til akkreditering – en førmåling på sygehuse i Københavns Amt ORIGINAL MEDDELELSE
tienters oplevelser belyser de samme temaer som undersøgelsen blandt personalet. Patienter og personale har på nogle områder forskellige oplevelser af kvaliteten. Dette danner udgangspunkt statistisk medarbejder Anders Jørgen Jensen Amtssygehuset i Glostrup, Enheden for Brugerundersøgelser Forberedelsen til akkreditering ved Den Danske Kvalitets- model [2] er gået i gang på de danske sygehuse. Det inde-bærer, at kvalitetsarbejdet skal målrettes og koordineres, og at relevante udviklingsinitiativer skal iværksættes. Forudsæt- Introduktion: Kvalitetsarbejdet skal målrettes i Københavns Amts
ningen herfor er, at kvalitetsudvikling prioriteres på alle forberedelse til akkreditering [1] ved Den Danske Kvalitetsmodel niveauer, og at indsatsen opleves som meningsfuld af syge- [2]. Nærværende undersøgelser er gennemført med det sigte at få ledernes og medarbejdernes vurdering af den aktuelle kvalitet og at afdække deres forventninger og kendskab til akkreditering, foruden Nærværende undersøgelse blev gennemført på amtssyge- personalets forslag, ønsker og gode råd til udviklingsprocessen.
husene i Gentofte, Glostrup og Herlev samt på de psykiatriske Materiale og metoder: To spørgeskemaundersøgelser med ledere
centre i Københavns Amt som grundlag for udvikling og og medarbejdere som målgruppe blev gennemført. igangsættelse af en systematisk amtslig udviklingsproces rettet Resultater: Der blev fundet signifikante forskelle mellem ledere og
mod at forbedre kvaliteten og forberede sygehusene og psy- medarbejdere med hensyn til vurdering af kvaliteten og kendskab kiatrien til akkreditering ved Den Danske Kvalitetsmodel. til akkreditering. Der er generelt høje forventninger til akkredite- Sigtet med undersøgelsen var at få ledernes og medarbejderes ring, og der er ingen statistisk signifikante forskelle på lederes og vurdering af, på hvilke områder de finder kvalitetsforbedrin- medarbejderes forventninger. Personalet forventer, at en øget ger mest påkrævet. Derudover var sigtet at afdække forvent- evaluering vil justere uhensigtsmæssige procedurer og medvirke ninger til akkreditering og finde ud af, fra hvilke medier respondenterne havde deres kendskab til akkreditering. Diskussion: Den generelt positive holdning blandt medarbejdere
og ledere til, at akkreditering vil medføre kvalitetsforbedringer, er et godt udgangspunkt for den videre udviklingsproces. Forskellig Formål, metoder og materiale
vurdering af kvaliteten blandt ledere og medarbejdere indebærer, To spørgeskemaundersøgelser blev gennemført i perioden at der skal spørges bredt i organisationen. En undersøgelse af pa- oktober 2003- april 2004. Den ene undersøgelse blev foretaget MBER 2006
VIDENSKAB OG PRAKSIS | ORIGINAL MEDDELELSE
med samtlige 166 ledere af de kliniske afdelinger som mål- Spørgsmålene i undersøgelserne var bredt formuleret og gruppe og med navngiven besvarelse. Den anden blev gen- lagde op til såvel lukkede som åbne svar. Indledningsvis blev nemført med anonym besvarelse blandt en stikprøve på 1.285 skemaerne pilottestet. Testen viste, at det var nødvendigt at medarbejdere (Tabel 1). Undersøgelserne havde til formål at
udvikle forskellige spørgeskemaer til personalet på henholds- skabe indsigt i, hvor ledere og medarbejdere vurderede, at vis de kliniske og de tværgående afdelinger.
forbedringer i kvaliteten var påkrævet. Dette blev gjort ved at Spørgsmålene blev analyseret bivariat ved simple kryds- spørge bredt ind til elementer i patientforløbet med mulighed tabuleringer og ved multivariat analyse i form af logistisk re- for en kvalitativ uddybning af svaret. Derudover var det vig- gressioner med sygehus, afdelingstype (tværgående/kliniske tigt at belyse personalets forventninger til akkreditering som afdelinger), faggruppe (læger/sygeplejersker/andre) og stilling et værktøj til kvalitetsforbedring. For at kunne målrette den (ledere/medarbejdere) som uafhængige variable.
fremtidige indsats blev ledere og medarbejdere spurgt om Litteratursøgning i MEDLINE og EMBASE blev gennem- deres kendskab til akkreditering og Den Danske Kvalitets- ført i perioden februar 2004 og med søgeordene accreditation, model. Desuden blev ledere og medarbejdere bedt om at attitude of health personnel og expectation. Søgningerne gav beskrive, hvilke fordele og ulemper de så ved akkreditering, ingen referencer til relevante danske eller internationale og hvilke forslag, ønsker og gode råd de havde til den fælles Spørgeskemaerne er udviklet af Sundhedsforvaltningen Resultater
i samarbejde med Psykiatri- og Socialforvaltningen og En- Svarprocenten blandt lederne var på 77, mens svarprocenten heden for Brugerundersøgelser. Sidstnævnte forestod den blandt medarbejderne var på 41. Den lave svarprocent blandt praktiske gennemførelse og statistiske analyse. Den endelige medarbejderne øger risikoen for selektionsbias. Der blev der- udformning blev godkendt af Den amtslige Styregruppe for for gennemført en bortfaldsanalyse blandt medarbejderne, så Kvalitet. Spørgeskemaundersøgelsen blandt medarbejdere forskelle mellem respondenter og non- respondenter, hvad blev drøftet i følgegruppen til akkreditering, hvor de faglige angår sygehus, afdelingstype og faggruppe, kunne belyses ved hjælp af en simpel χ2- test. Analysen viste, at der var signifi- Tabel 1. Undersøgelsernes materiale.
Medarbejderundersøgelse
Afdelingsledelsesundersøgelse
Tilfældig stikprøve på 1.285 personer Uddelt til samtlige 166 ledere på – defineret ud fra en styrkeberegning. kliniske og tværgående afdelinger Tabel 2. Medarbejderes og lederes kendskab til akkreditering.
Medarbejderes
Ujusteret odds-ratioa af Justeretb odds-ratioa af
medarbejdere og lederes svar medarbejdere og lederes svar
(95% konfidensinterval)
(95% konfidensinterval)
Har du drøftet med kolleger, som har deltaget i akkreditering af hospitaler? . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 458 (62,4) Har du læst fagartikler om akkreditering? . . . . . . . . . . . . . . . . 451 (47) Har du læst amtets rapport om akkreditering?. . . . . . . . . . . . . . 444 (30,2) Har du deltaget i konferencer om kvalitetsudvikling/ akkreditering? . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 446 (27,6) Har du læst beskrivelse af Den Danske KvalitetsModel?. . . . . . . 434 (20,7) Har du deltaget i nøglepersonuddannelsen?c . . . . . . . . . . . . . . 437 (8,9) a) Der er justeret for sygehus, afdelingstype og faggruppe.
b) Odds for, at lederne svarer »ja« frem for »nej« i forhold til odds for, at medarbejderne svarer »ja« frem for »nej«.
c) Spørgsmålet er ikke stillet til afdelingslederne.
13. NOVEMBER 2006
VIDENSKAB OG PRAKSIS | ORIGINAL MEDDELELSE
kante forskelle mellem respondenter og nonrespondenter Vurdering af kvaliteten
med hensyn til sygehus og faggruppe (p<0,05). Et sygehus Patientsikkerhed var det tema, hvor der generelt fandtes det havde en markant højere svarprocent end de øvrige sygehuse, største behov for kvalitetsforbedring hos både ledere og med- ligesom læger i langt højere grad end de øvrige faggrupper arbejdere (Tabel 3). Desuden udpegedes læge- patient- konti-
nuitet som et væsentligt fokusområde.
Der blev fundet signifikante forskelle med hensyn til lede- Generelt mente personalet, at der var betydelige forbed- res og medarbejderes vurdering af kvaliteten. Der blev end- ringspotentialer i forhold til henvisningen fra almen praksis, videre fundet betydelige forskelle på lederes og medarbejde- hvorimod der ikke fandtes behov for væsentlig forbedring af afdelingernes videregivelse af information til almen praksis i forbindelse med, at en patient blev udskrevet.
Kendskab til akkreditering
Som det fremgår af Tabel 3, var medarbejderne signifikant Resultaterne viser (Tabel 2), at lederne har en grundlæggende
mere kritiske end lederne inden for samtlige temaer (kontinu- viden om akkreditering. 90% af lederne havde læst amtets rap- itet, medinddragelse, kommunikation, information, forebyg- port om akkreditering [1], 86% havde læst fagartikler om em- gende indsats, samarbejde og patientsikkerhed/sikkerheds- net, og 67% havde læst beskrivelsen af Den Danske Kvalitets- kultur). For eksempel vurderer 53% af medarbejderne mod model [2]. Mere end to ud af tre havde deltaget i konferencer 14% af lederne, at forbedringer var påkrævet med henblik på om emnet. Kendskabet hos medarbejderne var betydelig min- at sikre procedurer, der var forbundet med høj risiko for pa- dre. 30% havde læst amtets rapport, 47% havde læst fagartikler, tienterne (justeret odds- ratio (OR) = 6,6).
21% havde læst beskrivelsen af Den Danske Kvalitetsmodel, og 28% havde deltaget i konferencer. Samlet set havde flest erhver- Forventninger til akkreditering
vet kendskab til akkreditering gennem drøftelser med kolleger, Flest havde forventninger til, at akkreditering vil være et som tidligere havde deltaget i akkreditering af hospitaler.
redskab til at styrke patientsikkerheden samt til at sikre, at Tabel 3. Forskelle i medarbejderes og lederes vurdering af forbedringer i den aktuelle kvalitet.
Ujusteret
Justeretb
odds-ratioa odds-ratioa
medarbejdere
medarbejdere
Medarbejderes
versus ledere
versus ledere
Spørgsmål: Er forbedringer påkrævet?
(95% konfidens-
(95% konfidens-
Svar: I nogen grad/I høj grad
interval)
interval)
KontinuitetI forhold til henvisning fra almen praksis/speciallæge? . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 245 (62,9) For at sikre den relevante information til primærsektor?. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 234 (40,6) I forhold til at sikre kontinuitet i læge-patient-forholdet på sygehuset? . . . . . . . . . . . 259 (76,1) I forhold til at sikre kontinuitet i plejepersonale-patient-forholdet på sygehuset? . . . . 235 (63,8) Medinddragelse, kommunikation og information I forhold til at inddrage patienterne i beslutninger om undersøgelse og behandling? . . 252 (40,1) I den mundtlige kommunikation med patienterne? . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 362 (52,2) I forhold til udlevering af skriftlig patientinformation om sygdom og behandling? . . . . 318 (48,4) I indholdet af den skriftlige patientinformation om sygdom og behandling? . . . . . . . . 164 (47,1) Forebyggende indsatsMed hensyn til at belyse behovet for en forebyggende indsats over for den enkelte patient?. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 228 (69,3) Patientsikkerhed/sikkerhedskulturFor at sikre fokus på procedurer forbundet med høj risiko for patienterne?. . . . . . . . . 133 (52,8) For at afdelingen kan dokumentere/følge op på og analysere utilsigtede hændelser? . . 334 (68,6) I forhold til at etablere en sikkerhedskultur, hvor fokus er på systemet og ikke på fejl forårsaget af den enkelte? . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 326 (74,5) I forhold til kvalitet og sikkerhed i medicineringsprocessen?. . . . . . . . . . . . . . . . . . . 231 (64,5) Indsatsen i forhold til patientsikkerhed (forebyggelse af utilsigtede hændelser)? . . . . 423 (27,4) SamarbejdeI det tværfaglige samarbejde/teamfunktion på sygehuset? . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 366 (69,1) I forhold til at videregive data/information om patienten ved vagtskifte? . . . . . . . . . . 228 (31,6) I forhold til samarbejdet med praksissektoren og hjemmeplejen? . . . . . . . . . . . . . . . 311 (49,2) I forhold til at sikre et mere ensartet kvalitetsniveau i den sundhedsfaglige indsats på tværs i amtet? . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 421 (28,1) a) Odds for, at medarbejderne svarede, at forbedring var påkrævet »i høj grad/i nogen grad« frem for, at forbedring var påkrævet »i mindre grad/slet ikke« i forhold til odds for, at lederne svarede, at »forbedring var påkrævet« »i høj grad/i nogen grad« frem for »i mindre grad/slet ikke«.
b) Der er justeret for sygehus, afdelingstype og faggruppe.
MBER 2006
VIDENSKAB OG PRAKSIS | ORIGINAL MEDDELELSE
kvalitetsmonitorering/kvalitetssikring/kvalitetsudvikling in- sandsynligt, at den lave svarprocent er udtryk for en ringe tegreres i driften, og at der opnås et mere ensartet kvalitets- indsigt og/eller interesse i akkreditering blandt medarbej- niveau på tværs i amtet. De færreste forventede, at akkredite- derne på tidspunktet, hvor undersøgelsen fandt sted. Dette ring vil øge patienternes tilfredshed og sikre større kontinuitet bekræfter resultaterne vedrørende kendskab til akkreditering, i samarbejdet mellem sygehuse og de praktiserende læger. hvad angår de medarbejdere, som responderede (Tabel 2). Der var ikke statistisk signifikante forskelle på ledernes og Undersøgelserne blev gennemført, før forberedelserne i Københavns Amt blev synlige for flertallet. Et mindre antal af lederne var derimod involveret og deltog i amtslige arbejds- Fordele og ulemper ved akkreditering
grupper vedrørende patientsikkerhed, medicinområdet, De kvalitative besvarelser uddybede de fordele, ledere og dokumentation i patientjournalen, hjertestopprocedurer og medarbejdere så ved akkreditering. Personalet forventede, at en øget evaluering vil justere uhensigtsmæssige procedurer Bortfaldsanalysen viste en overrepræsentation af læger. og medvirke til at forbedre svage områder. Her blev der Såfremt den lave svarprocent er udtryk for et beskedent bl.a. peget på, at kvaliteten forbedres med mere ensartede/ kendskab til akkreditering, peger det på, at de faktiske for- systematiske procedurer, som dermed reducerer utilsigtede skelle mellem ledernes og medarbejdernes kendskab til ak- kreditering og vurderingen af kvaliteten ville være endnu Der var en generel bekymring for, at akkreditering bliver større end observeret i undersøgelsen, hvis bortfaldet havde tids- og resursekrævende, ikke har fokus på de bløde værdier og ikke involverer medarbejderne i tilstrækkelig grad.
Akkreditering er en organisationsomfattende metode til kvalitetsudvikling. Det indebærer, at alle personalegrupper Forslag, ønsker og gode råd
skal involveres. Undersøgelsen viser, at ledere og medar- Lederne såvel som medarbejderne foreslog, at medarbejderne bejdere har forskellig opfattelse af kvalitetsniveauet og be- blev inddraget i planlægningen frem til akkrediteringen, at hovet for forbedring. Det er generelt de samme områder, der løbende informeres, og at der gennemføres vidensopbyg- medarbejdere og ledere udpeger som problematiske. Med- gende kurser, som samtidig virker motiverende. Der blev arbejderne er dog signifikant mere kritiske mht. kvaliteten. fremhævet et ønske om, at akkrediteringen i første omgang Forskellen er mest udtalt vedrørende patientsikkerhed og begrænsede sig til udvalgte områder.
Som angivet fandt personalet et betydeligt behov for kva- Diskussion
litetsforbedring i relation til patientsikkerhed, læge- patient- Den høje svarprocent (77) blandt lederne øger tilliden til, at kontinuitet og information på henvisningerne. Disse resultater resultaterne er valide, og at de repræsenterer en generel hold- er i overensstemmelse med resultaterne fra en tilsvarende un- ning blandt lederne. Svarprocenten blandt medarbejderne dersøgelse fra Ringkjøbing Amt. Denne undersøgelse hen- (41) var imidlertid så lav, at der er risiko for betydelig bias, vendte sig til afdelingsledere, og spørgeskemaerne fra Køben- hvis respondenterne adskilte sig markant fra non- responden- havns Amt blev anvendt [5]. Afdelingslederne i Ringkjøbing terne, hvad angik forventninger og kendskab til akkreditering Amt har dog en generelt mere positiv vurdering af den aktu- og vurderinger af den aktuelle kvalitet. Vi finder det mest elle kvalitet (op til 100%) end deres kollegaer i Københavns Amt. De generelt store sammenfald i resultaterne fra under-søgelsen i Københavns Amt og Ringkjøbing Amt indikerer, at resultaterne er generaliserbare.
I Hovedstadens Sygehusfællesskab (H:S) blev forbered- elsesprocessen søgt evalueret efter første akkreditering [6]. Den blev gennemført ved telefoninterview. Personalet frem- hævede, at de undervejs ikke fik nok information og viden om, hvad akkreditering gik ud på, og at processen til at be- gynde med forekom meget abstrakt og uklar. Endvidere fremhævede personalet, at arbejdspresset var betydeligt. Det understøtter behovet for en løbende udvikling.
Den forskellige vurdering af kvaliteten tyder på, at der skal spørges bredt i organisationen, såfremt man ønsker at af- dække udviklingsbehovet. Ledere kan ikke svare på med- Det er relevant at sammenholde personalets oplevelser af Figur 1. Læge-patient-kontinuitet under indlæggelsen (A) og videregivelse af
information fra sygehus til egen læge/primærsektoren (B).
kvaliteten med somatiske og psykiatriske patienters oplevelser 13. NOVEMBER 2006
VIDENSKAB OG PRAKSIS | ORIGINAL MEDDELELSE
[7, 8]. De overordnede temaer indgår i alle undersøgelser, at kvaliteten er blevet forbedret og i bekræftende fald på og selv om vurderingerne fra patientundersøgelsen ikke er hvilke områder. Ligeledes skal kvaliteten af den hidtidige ud- direkte sammenlignelige med undersøgelserne blandt ledere viklingsproces vurderes, blandt andet relateret til de behov, og medarbejdere, giver de et billede af parternes samstem- som er påpeget i denne undersøgelse. Resultaterne af denne anden evaluering vil være et værdifuldt bidrag til det kend- En stor del af lederne og medarbejderne påpegede, at der skab til kvalitetsudviklingen i amtet, der opnås gennem selv- er forbedringspotentialer i forhold til patientsikkerheden. evaluering, og den interne audit, som sygehusene og psykia- Det stemmer godt overens med patienternes oplevelser, hvor 17% af de somatiske og 22% af de psykiatriske patienter sva- SummaryRikke Gut, Janne Lehmann Knudsen, Morten Freil & Anders Jørgen Jensen:Clinical leaders’ and staff’s assessment of the current quality related to the patient pathways and expectations ofand knowledge about accreditation – a baseline evaluation in Copenhagen
CountyUgeskr Læger 2006;168:••••- •Introduction: In the preparation for accreditation in Copenhagen County the commitment of clinical leaders and staff members is crucial. The objectives of these surveys are to examine the leaders’ and the staff ’s assessment of quality improvement and
their expectations and knowledge about accreditation, as well as the staff ’s advice concerning the further planning.
Materials and methods: Two surveys among clinical leaders and staff members were carried out.
Results: Statistically, significant differences between staff and leaders were found in many areas concerning quality improvement and knowledge about accreditation. Leaders and staff both had high expectations of the use of accreditation as a tool for quality improvement, thus no statistically
significant difference between expectations were found.
Conclusion: The overall positive expectation for accreditation as a tool for quality improvement is an excellent basis for the accreditation process. The different assessments in quality among leaders/staff and positions show the need to involve all personnel in the organization. A survey about
patient experiences includes the same subjects as the survey among staff and leaders. A striking discrepancy between the evaluation of quality by patients and by the leaders and staff in specific areas was found; therefore further investigations will be carried out.
rede, at de havde oplevet fejl under indlæggelsen. Ligeledes Korrespondance: Rikke Gut, Enheden for Brugerundersøgelser i Københavns Amt, vurderede både sygehuspersonalet og de somatiske patienter, DK-2200 København N. E-mail: rikgut01@glostruphosp.kbhamt.dk at forbedringer er påkrævet i forhold til læge- patient- konti- nuiteten (Figur 1). Derimod syntes personalet ikke i udbredt
grad, at der var problemer i forhold til overgangen til primær- Litteratur
sektoren (patientens egen læge), hvilket 36% af alle somatiske 1. Kvalitetspolitik og standarder. Københavns Amt: Sundhedsforvaltningen & patienter oplevede, at der var (Figur 1). Psykiatri- og Socialforvaltningen, 2004.
2. Den Danske Kvalitetsmodel. Modelbeskrivelse af 20. december 2004.
3. Frølich A, Christensen M. Akkreditering af hospitaler. Ugeskr Læger Konklusion og perspektivering
4. Bakka FJ, Fivelsdal E. Organisationsteori, struktur, kultur, processer, 3. udg. Undersøgelserne udpeger de områder, hvor ledere og med- København: Handelshøjskolens Forlag, 1998.
arbejdere finder, at der er forbedringsbehov, og som derfor 5. Barner-Rasmussen P. Ledernes syn på kvaliteten og forventninger til akkredi- tering. En spørgeskemaundersøgelse ved Sygehusene i Ringkjøbing Amt. skal have opmærksomhed i planlægningsprocessen. De kva- Ringkjøbing Amt: Kvalitetsafdelingen for Sundhedsvæsenet, 2004.
litative svar sætter ord på sygehuspersonalets bekymringer og 6. H:S Direktionen. Udarbejdet af Hein-Sørensen T, Boding M. Erfaringer og synspunkter på akkrediteringsforløbet i H:S. Resultater af telefon- og gruppe- forventninger til akkrediteringen samt deres ønsker, forslag og interview. Hovedstadens Sygehusfællesskab, 2002.
gode råd. Ved Københavns Amts forberedelse til akkredite- 7. Enheden for Brugerundersøgelser, Sundhedsforvaltningen. Patienters op- ring har man i vid udstrækning søgt at imødegå disse bekym- levelser. Spørgeskemaundersøgelse blandt 14.400 indlagte patienter i Københavns Amt 2003/2004. Københavns Amt, 2004.
ringer [9]. Der er bl.a. gennemført en omfattende uddannel- 8. Enheden for Brugerundersøgelser, Sundhedsforvaltningen. Psykiatriske sesaktivitet, og de påpegede udviklingsområder er alle forsøgt patienters oplevelser. Spørgeskemaundersøgelse blandt psykiatrisk indlagte patienter i Københavns Amt 2003/2004. Københavns Amt, 2004.
tilgodeset som amtslige indsatsområder. Endvidere er omfan- 9. Lehmann Knudsen J, Hald Jensen C, Nord Hansen M. Vejen til Den Danske get af temaer, der er blevet genstand for fælles kvalitetsvur- Kvalitetsmodel i Københavns Amt. Tidsskrift for Dansk Sundhedsvæsen nr. 2005;6:219-27. dering med lokal udvikling på baggrund af fastlagte amtslige 10. Lypson ML, Frohna JG, Gruppen LD et al. Assessing residents’ competencies kvalitetsmål, successivt blevet udvidet. Endelig bliver det in- at baseline: identifying the gaps. Acad Med 2004;78:564-70.
teressant at se, om svarprocenten blandt medarbejderne bliver højere, når undersøgelsen gennemføres på ny.
De forholdsvis høje forventninger, personalet har til ak- kreditering, er et særdeles godt udgangspunkt for den videre udviklingsproces. Spørgeskemaundersøgelserne har givet værdifulde informationer om forskellige niveauer af kendskab til akkreditering. Resultaterne understøtter, at det var relevant at spørge både ledere og medarbejdere og henvende sig speci-fikt til henholdsvis kliniske og tværgående afdelinger. Ligele-des at det var nødvendigt at adressere spørgeskemaet specifikt til den enkelte leder i stedet for den samlede afdelingsledelse.
Forskellen mellem patienternes og ledernes/medarbejder- nes oplevelser af den aktuelle kvalitet har ført til iværksættelse af en ny undersøgelse af patienternes oplevelser af overgan-gene mellem primær og sekundær sektor og en undersøgelse af årsager til patientoplevede fejl. Undersøgelsen er tænkt som en førevaluering (baseline- måling) [10]. Akkrediteringen ved Den Danske Kvalitetsmo-del gennemføres i 2008. I den forbindelse vil det være rele-vant, at belyse effekten af selve akkrediteringen og akkredi-teringsprocessen gennem en eftermåling. Denne måling, bør ligeledes undersøge om lederne og medarbejderne vurderer,

Source: http://patientoplevelser.dk/files/dokumenter/artikel/vp47295.pdf