Microsoft word - a-g017-2 spreingievni.doc

ARBEIÐSEFTIRLITIÐ Skrásetingar nr.:
Administration of Occupational Safety and Health
A-G017-2

Fútalág 1B ✪ P.O.Box 1134 ✪ FO-110 Tórshavn ✪ Faroe Islands Tlf. +298 317811 ✪ Fax +298 314489 ✪ E-mail: info@arbeidseftirlit.fo Lagtingslov for Færøerne
angående
sprængstoffer.

Som ændret ved lagtingslov nr. 40 af 1. juni 1978 og bekendtgørelse nr. 11 af 30. januar 1980.
§ 1. Tilvirkning af sprængstoffer må kun udøves af personer, der have Landsstyrets tilladelse til at
tilvirke disse stoffer. Landsstyret kan foreskrive de til forebyggelse af ulykkestilfælde fornødne
regler i henseende til virksomhedens indretning og drift.
Til forhandling af sprængstoffer udkræves Landsstyrets samtykke, hvorhos pågældende må
fyldestgøre de i næringslovgivningen foreskrevne betingelser.
§ 2. 1) Sprængstoffer må af tilvirkeren eller forhandleren kun afhændes og overlades foruden til
bestemte af Landsstyret godkendte offentlige myndigheder, enten til andre autoriserede tilvirkere
eller forhandlere deraf, eller til personer, der forevise attest fra stedets politi (landfogeden eller
vedkommende sysselmand) for, at sådant stof kan betros dem. Hver gang attesten benyttes, skal den
forsynes med en af tilvirkeren eller forhandleren underskreven og dateret attest om udleveringens art
og mængde.
§ 3. Den i foregående paragraf omhandlede attest udstedes for et år ad gangen og meddeles kun til
personer, der kunne godtgøre, at de have brug for det pågældende stof i deres bedrift og desuden er
politiet bekendte som pålidelige personer, hvem stoffet uden frygt for misbrug kan betros. Den, som
på grundlag af sådan attest har fået det pågældende stof´udleveret, er pligtig at drage omsorg for, at
det omhyggelig opbevares på sådan måde, at det ikke kommer ud af hans værge, og må ikke uden
politiets tilladelse enten sælge eller på anden måde overlade det til andre.
§ 4. 1) Tilvirkere og forhandlere af sprængstoffer er forpligtede til at føre nøjagtig bog over til- og
afgang i deres bedrift af disse stoffer. Bøgerne skulle være autoriserede af stedets politi og indrettede
overensstemmende med landfogedens forskrifter, således at de indeholde oplysning om størrelsen af
de partier, der tilvirkes eller modtages til forhandling, og af de partier, der afhændes, samt af de
personer, til hvem afhændelsen sker. De således førte bøger skulle til enhver tid være tilgængelige
for stedets politi, der også er berettiget til at undersøge oplagene i et sådant omfang, at det kan
forvisse sig om, at bøgerne er nøjagtigt førte.
Ved salg af sprængstoffer skal den handlende altid lade medfølge en af Landsstyret udstedt trykt
Lógarheimild:

Útgivið fyrstu ferð:
Seinastu broytingar:
1. april 1912
30. januar 1980

anvisning vedrørende de forsigtighedsregler, der ved brugen og opbevaringen nødvendig bør
iagttages (trykt bagefter loven).
For alle andre, der opbevarer eller bruger sprængstoffer, kan der af landfogeden kræves ført
fortegnelse over den til enhver tid værende beholdning, ligesom politiet på tilsvarende måde er
berettiget til at foretage undersøgelser af beholdningen.
§ 5. Sprængstoffer må kun indføres til Færøerne af de som tilvirkere eller forhandlere i § 1
omhandlede personer eller personer, som dertil have fået Landsstyrets tilladelse. Sprængstofferne
må derfor ikke bringes i land, førend modtageren for politiet har godtgjort sin berettigelse til at
indføre det pågældende stof. Hver sending skal derhos være ledsaget af en af fabrikanten
udfærdiget deklaration, indeholdende nøjagtig angivelse af sprængstoffet, for dynamits
vedkommende tillige procentindholdet af nitroglycerin, for skydebomulds vedkommende af
procentindholdet af vand. Deklarationen skal desuden være forsynet med attest af stedets
øvrighed angående underskriftens ægthed og underskriverens pålidelighed.
§ 6. 1) Bygninger, der er bestemte til tilvirkning af sprængsoffer, må ikke anvendes dertil,
forinden Landsstyrets tilladelse er erhvervet. Opbevaringen må ikke finde sted i bygninger uden
Landsstyrets tilladelse og ikke i bygninger, der er indrettede til beboelse.
Sprængstoffer må ingen sinde opbevares i samme beholder som knald- eller tændsats eller i
samme rum. Ej heller må forskellige slags sprængstoffer eller forskellige knald- og tændsatser
opbevares i samme beholder eller i samme rum. Hverken sprængstoffer eller knald- og tændsatser
må opbevares i forbindelse med ætsende syrer.
§ 7. For så vidt der ikke for havnene måtte blive fastsat særlige bestemmelser, er skibe hvis
ladning for nogen del består af sprængstoffer, pligtige at underkaste sig de forskrifter, som
politiet foreskriver, med hensyn til de forsigtighedsregler, som blive at iagttage om bord. De
skulle for så vidt de henligge i større nærhed af kysten end 1.300 m, hejse krudtflag.
§ 8. Ved anordning (An. 251 af 11. nov. 1912) kan der fastsættes almindelige bestemmelser om
de forsigtighedsregler, som skulle iagttages ved transporter af sprængstoffer over land samt ad
indenlandske vandveje såvel som ved bjærgning, når sådanne stoffer findes om bord i strandede
skibe. Dersom politiet i særlige tilfælde ved større forsendelser finder vagthold ved transporten
fornøden, udredes udgifterne derved af afsenderen.
§ 9. De i §§ 1-8 indeholdte regler blive ikke at anvende på:
a)
de udelukkende af salpeter, kul og svovl sammensatte krudtsorter, patroner, indeholdende røgfrit jagtkrudt, når de er forarbejdede til brug for håndvåben, samt knald- og tændsatser, der er forarbejdede til knaldhætter eller lignende antændelsesmidler eller til fyrtøjer, fyrværkerisager og andre brugsgenstande. Bestemmelse om opbevaring af det i litra a omhandlede krudt og de i litra b nævnte genstande
kan tages ved anordning.
§ 10. 2) (Denne paragraf er sat ud af kraft). Forårsager nogen forsætlig ødelæggelse eller
beskadigelse ved hjælp af sprængstoffer under sådanne omstændigheder, at han måtte indse, at
andres liv derved udsættes for åbenbar fare, eller det sker for at befordre oprør, plyndring eller
anden sådan forstyrrelse af samfundsordenen eller for at forvolde en betydelig ødelæggelse,
straffes den skyldige med tugthusarbejde ikke under 8 år; dog kan straffen hvis nogen derved
omkommer, stige til livsstraf.
Forårsager nogen ellers skade på andres person eller ejendom ved benyttelse af sprængstoffer,
straffes han, hvis det sker med forsæt, med forbedringshusarbejde eller fængsel, og hvis det er af
uagtsomhed, med bøder eller fængsel, alt kun for så vidt som handlingen ikke efter sin


beskaffenhed medfører større straf.

§ 11. Andre overtrædelser af denne lov eller i medfør deraf udstedte anordninger eller tilladelser
straffes, for så vidt højere straf ikke er forskyldt efter den almindelige lovgivning, med bøder fra
50 kr. til 1000 kr., eller, navnlig i tilfælde af gentagen eller med særlig mislige omstændigheder
forbunden overtrædelse, med simpelt fængsel. Samme straf er anvendelig på den, der findes i
besiddelse af noget af de sprængstoffer, på hvilke §§ 1-8 er anvendelige, uden at have erhvervet
dem i overensstemmelse med §§ 2 eller 5. Sådanne sager behandles som offentlige politisager.
Varer, som i strid med denne lov forsøges indførte til Færøerne, konfiskeres. I tilfælde af, at
sprængstoffer bringes i land, uden at regelen i § 5, 2. pkt., er iagttagen, påhviler der såvel
modtageren som skibets fører eller ekspeditør strafansvar.
§ 12. Bestemmelserne i denne lov finde ikke anvendelse på militæretaterne.
§ 13. Denne lov træder i kraft den 1. januar 1913.
1) Ændret ved lagtingslov nr. 40 af 1. juni 1978
2) Ændret ved Folketingslov nr. 127 af 15. april 1930


1912 - Forsigtighedsregler vedr. brugen og opbevaringen af de sprængstoffer,
på hvilke Lov nr. 68 for Færøerne af 1. april 1912 §§ 1-8 er anvendelige,
udfærdigede af Justitsministeriet i medfør af bemeldte lovs § 4.

§§ 1-4. Ophævet ved ”Kunngerð nr. 11 frá 30. jan. 1980 um spreingievnisgoymslur”
§ 5. Alt arbejde med sprængstofferne må kun foretages af pålidelige og dermed fortrolige folk. Der må ved
arbejdet udvises den største grad af forsigtighed. Særligt må stød og slag fuldstændig undgås, samt brugen
af ild og lys og tobaksrygning under arbejdet ikke finde sted. Arbejdet må kun foretages ved dagslys,
medmindre det pågældende lokale er godt oplyst ved indelukkede lamper anbragte udenfor samme.
§ 6. Arbejde med sprængstoffer må ikke foretages i det rum, hvori opbevaring af sådanne stoffer sker, men
må ske uden for samme i lokaler, hvis gulv er belagt med linoleum eller fæhårstæpper, og i hvilke der kun
må benyttes krudtsko af siv, klæde eller filt og aldrig fodtøj, der anvendes uden for samme. Under arbejdet
må der aldrig være mere sprængstof tilstede end strengt nødvendigt. De til sprængning nødvendige
tændmidler bør ikke anbringes i sprængstoffet umiddelbart forinden dette skal bruges.
§ 7. Ved arbejde med knald- og tændsatser samt deres bestanddele må den størst mulige forsigtighed
stedse iagttages, ligesom der aldrig må findes mere end højst 125 g af disse stoffer i samme arbejdslokale.
§ 8. Da en stor del sprængstoffer, særlig pikrinsyre og dens salte samt nitroglycerinholdige blandinger, er
giftige, bør enhver direkte berøring dermed såvidt mulig undgås. Særlig må næsens og mundens
slimhinder beskyttes derimod, hvorfor arbejderne intet bør nyde, forinden hænderne er blevne vasket
forsvarligt med sæbe.
§ 9. Skal dynamit findes i patroner, må det ikke presses så stærkt, at nitroglycerinen siver ud, idet
sprængstoffet herved bliver meget farligt at omgås. Til arbejdet må kun benyttes fuldkomment blød
dynamit. Frossen dynamit, der på grund af sin overordentlige sprængfarlighed skal behandles med den
største varsomhed, må ikke bearbejdes, førend den er fuldstændig optøet. For at opnå dette, må den ikke
udsættes for opvarmning ved højere temperatur end 20° R.
§ 10. Efter endt arbejde skal gulve og redskaber renses omhyggeligt. Affaldet bør kastes i vandet eller
nedgraves.
Anordning For Færøerne nr. 251 af 11. november 1912
angående
de forsigtighedsregler, der skal iagttages ved transport af visse eksploderende stoffer.

I medfør af lov nr. 68 for Færøerne angående sprængstoffer af 1. april 1912 § 8 fastsættes herved følgende:
§ 1. Når andre sprængstoffer end:
a)
de udelukkende af salpeter, kul og svovl sammensatte krudtsorter, indeholdende røgfrit jagtkrudt samt knald- og tændsatser, der er forarbejdet til knaldhætter eller lignende antændelsesmidler eller til fyrtøjer, fyrværkerisager og andre brugsgenstande, transporteres over land samt ad indenlandske vandveje, blive nedenstående forskrifter at iagttage.
§ 2.
Faste sprængstoffer skulle ved transport af mængder over 2½ kg være anbragte i tætsluttende kasser
af træ, der, når sprængstoffet ikke er indesluttet i patroner af vandtætte pergamenthylstre eller
metalhylstre, skulle være beklædte indvendig med asfaltpap eller et andet vandtæt stof. Kasserne skulle
være samlede uden anvendelse af søm eller stifter, ligesom låget skal befæstes med skruer med forsænkede
hoveder eller på anden lige så betryggende måde. Hver enkelt kasse, som ikke må indeholde mere end 25
kg dynamit, skydebomuld eller røgfrit krudt og ikke mere end 5 kg af et hvilket som helst andet
sprængstof, skal være tydeligt mærket med sprængstoffets navn samt: ”Farligt sprængstof”.
§ 3. Flydende sprængstoffer skulle ved transport være indesluttede i tætte kar af smidigt metal af højst 5
kg.s indhold, vel tillukkede med propper, som skulle være ombundet med blære. Hvert kar nedpakkes,
omgivet på alle kanter af infusoriekisel eller et andet pulverformet, ikke brændbart stof, i en trækasse så
fast, at det ikke kan forskyde sig; Halm, savspån, blår, klude eller papiraffald må ikke benyttes til
pakningen. Kasserne skulle være samlede uden anvendelse af søm og stifter, ligesom låget skal befæstes
ved hjælp af skruer med forsænkede hoveder eller på anden lige så betryggende måde. Hver enkelt kasse
skal være forsynet med stærke håndtag på to modsatte sider samt tydeligt mærket med sprængstoffets navn
samt: ”Farligt sprængstof”.
§ 4. Karrene eller kasserne, der indeholde sprængstofferne, skulle ved på- og aflæsning (ind- og
udladning) samt under transporten omgås med største forsigtighed, navnlig således, at de undgå stød og
holdes fjernede fra ild og lys. Under forsendelser skulle de være anbragte således, at de ikke kunne
forskyde sig.
§ 5. I samme kar eller emballage må der ikke findes mere end et af de pågældende sprængstoffer og ikke
andre stoffer.
§ 6. De til sprængning fornødne tændmidler (knaldhætte, stupintråd o. l.) skulle, når de fragtes sammen
med sprængstofferne, holdes adskilte i størst mulige og mindst 2,5 m.s afstand fra disse, forvarede i
særskilt emballage, som udvendig er forsynet med angivelse af indholdet.
§ 7. Ved enhver transport have transportens ledsagere at rette sig efter de forskrifter, som politiet for den
almindelige sikkerheds skyld måtte give.
§ 8. Transport af andre af de omhandlede sprængstoffer end dynamit, skydebomuld og røgfrit krudt må
kun finde sted med politiets for hvert enkelt tilfælde meddelte tilladelse og under politiets tilsyn.
§ 9. Enhver transport skal være ledsaget af en fragtseddel, som viser afsendelsestiden, bestemmelses-
stedet, afsenderens og modtagerens navne, sprængstoffernes art og mængde samt karrenes eller kassernes
antal; ved dynamit skal procentindholdet af nitroglycerin og ved skydebomuld procent-indholdet af vand
tillige angives.

§ 10. Såfremt der på landeveje skal transporteres større mængder end 50 kg af dynamit, skydebomuld og
røgfrit krudt eller 5 kg af ethvert andet af de omhandlede sprængstoffer, bliver herved at iagttage:
a)
Vognen skal være forsynet med en tætsluttende presenning af ikke antændeligt stof (til eksempel imprægneret lærred), og hver vogn skal udvendig være forsynet med et skilt, påmalet i bogstaver af mindst 13 cm.s højde ”Sprængstof” samt føre et rødt flag. Hver enkelt vogn, som af dynamit, skydebomuld eller røgfrit krudt kun må føre 250 kg og af ethvert andet af de omhandlede sprængstoffer kun 5 kg, skal være under tilsyn af en voksen, pålidelig mand. Ledsageren må under på- og aflæsningen samt under transporten ikke ryge tobak eller benytte åben ild. Ved transporter, der omfatte mere end 1 vogn, skal ledelsen være overdraget til en pålidelig person, som skal være forsynet med de transporten vedrørende papirer. Ved standsninger skal der holdes mindst 300 m fra beboet hus, og må transporten aldrig være uden tilsyn. For så vidt transporten består af flere vogne, skulle disse, når de passere forbi eller igennem større samlinger af huse, holde en indbyrdes afstand af mindst 300 m; der må på sådanne steder ikke standses uden nødvendighed.
§ 11.
Ved forsendelsen ad vandvej af større mængder end 100 kg af dynamit skydebomuld eller røgfrit
krudt eller 5 kg af ethvert andet af de omhandlede sprængstoffer bliver at iagttage:
a)
Føres karrene eller kasserne på dæk eller i åbent fartøj, skulle de være bedækkede med en tætsluttende presenning af ikke antændeligt stof (jfr. § 10). Selvantændelige eller let antændelige stoffer samt ætsende syrer må ikke stuves i samme rum som sprængstofferne. Fartøjer skal stedse føre rødt flag på masten eller på en oprejst stang af mindst 3 m.s højde. Der må ikke uden nødvendighed stoppes, lægges bi eller ankres i kortere afstand fra beboet hus eller andet fartøj end 300 m.
§ 12
. Enhver transport af større mængder end 250 kg af dynamit, skydebomuld eller røgfrit krudt elller 5
kg af ethvert andet af de omhandlede sprængstoffer skal forsenderen, såfremt politiet ikke på grund af
særegne omstændigheder skulle finde en kortere anmeldelsesfrist tilstrækkelig, senest 4 dage før
forsendelsen anmelde for politiet (i Tórshavn og Sydstrømø til landfogeden og eller til vedkommende
sysselmand) med angivelse af afsendelsestiden, den vej, som agtes fulgt, mængden, vognenes antal,
bestemmelsesstedet, afsendernes, forsendernes og modtagernes navne samt, for så vidt transporten skal ske
ad vandvej, det eller de til transporten bestemte fartøjer. Politiet kan forlange afsendelsestiden forandret,
og for så vidt der gives flere veje, bestemme, hvilken af disse tranporten skal følge; det kan fastsætte på
hvilke steder der skal tages nattekvarter, og hvor stort vagtholdet om natten skal være; det kan i betimelig
tid meddele politiet i de jurisdiktioner, transporten kommer til at passere, fornøden underretning.
§ 13. Sprængstoffer, som ikke henhøre til de i § 1 angivne undtagelser, må ikke føres med transportmidler,
som samtidig befordre passagerer.
§ 14. Findes der i strandet skib sprængstoffer, som ikke henhøre til de i § 1 angivne undtagelser, skal
bjergningen af de nævnte stoffer foregå i nærmest mulige overensstemmelse med de i denne anordning
givne forskrifter.
§ 15. Bestemmelserne i denne anordning komme ikke til anvendelse på de transporter af sprængstoffer, der
ske under militæretaternes ansvar og ledelse, og ej heller på transporter, der ske som postforsendelser.
Såfremt det måtte vise sig nødvendigt, kan Landsstyret i enkelte tilfælde dispensere fra bestemmelserne i
denne anordning.
§ 16. Nærværende anordning træder i kraft den 1. januar n. a.


Bekendtgørelse af 19. november 1952
transport til søs af farligt gods.

I medfør af § 12 i lov nr. 117 af 28. marts 1951 om tilsyn med skibe, jfr. anordning nr. 58 af 27. februar 1952,
fastsættes herved følgende:
§ 1. De i denne bekendtgørelse indeholdte bestemmelser om emballering, mærkning, stuvning og transport af
farligt gods gælder for alle danske skibe med undtagelse af søværnets egentlige krigsskibe og skibe, der af
regeringen eller efter regeringens bestemmelse eller med dens samtykke anvendes til troppetransport. Ejheller
finder bestemmelserne anvendelse på farlige ladninger, der som tankladninger transporteres i dertil særligt
konstruerede eller indrettede skibe.
Med hensyn til mærkning og emballering af farligt gods, der indlades i dansk skib i udenlandsk havn, gælder
enten bestemmelserne i nærværende bekendtgørelse eller de i det pågældende land i så henseende fastsatte
forskrifter. Det samme gælder for så vidt angår gods, der efter at være indladet i udenlandsk havn, omlades i
dansk havn eller på dansk søterritorium.
Bestemmelserne angår:
1. Komprimerede
4. Stoffer, der udvikler letantændelige dampe. 5. Stoffer, der kan blive farlige i forbindelse med vand. 6. Stærkt ildnærende stoffer og meget brændbare stoffer. 7. Selvantændelige stoffer m. v. 8. Eksplosivt 9. Laboratoriekemikalier og/eller medicinalvarer i begrænsede mængder.
10. Andet farligt gods.
§ 2. Afladeren er ansvarlig for, at gods, der omfattes af denne bekendtgørelse, er emballeret og mærket i
overensstemmelse med forskrifterne i §§ 3 og 4, jfr. endvidere bestemmelserne i § 92 i sølov af 7. maj 1937,
samt § 4, pkt. 6, i lov nr. 150 af 7. maj 1937 (konnossementskonventionsloven).
§ 3. Al emballage skal være i forsvarlig stand samt være af en sådan beskaffenhed, at der ikke ved indholdets
påvirkning af den indvendige overflade opstår en forøget risiko.
For visse arter af farligt gods kan der være fastsat særlige forskrifter for emballeringen.
§ 4. Forinden farligt gods indlades i et skib, skal emballagen, medmindre andet er bestemt, udvendigt være
forsynet med påmalet mærke eller påklæbet mærkeseddel, hvis udseende og størrelse skal være som vist og
angivet i bilaget til nærværende bekendtgørelse. Mærkningen skal modsvare godsets art som nedenfor angivet:

Godsets art – stoffer, der afgiver let antændelige dampe:
Mærkeseddel:
b. Flammepunkt mellem 22,8 °C ( 73 °F) og 65,6 °C (150 °F) Laboratoriekemikalier eller medecinalvarer
Mærkningen skal være udført på en sådan måde, at den ikke under normale transportforhold beskadiges.
§ 5. Skibets fører eller den, der handler på hans vegne, skal forvisse sig om, at godset er mærket som
foreskrevet ved § 4, og at emballagens synlige tilstand er god.
Stuvning af gods på dæk eller i lastrum skal ske på en sådan måde, at betryggende sikkerhed for menneskeliv
og skibets forsvarlige drift opnås. For visse arter af farligt gods kan der være fastsat særlige regler for godsets
anbringelse og stuvning.
Når farligt gods er stuvet på dæk, må godset ikke optage mere end 50 % af det samlede åbne dæksareal, og
brandstudse, pejlrør o. lign. samt adgang dertil skal holdes fri og klar af dækslast.
§ 6. De nærmere regler for emballering, mærkning og stuvning af farligt gods og de nærmere beting-elser for
medtagelse af sådant gods fastsættes af ministeriet for handel, industri og søfart i særligt reglement.
Nærmere oplysning om reglementets indhold vil kunne fås ved henvendelse til direktoratet for statens
skibstilsyn.
§ 7. Under indladning eller losning af farligt gods skal der træffes de efter omstændighederne fornødne
foranstaltninger til værn mod ulykkestilfælde, jfr. herved de ved vedkommende havns ordensreglement derom
fastsatte nærmere bestemmelser.
§ 8. For så vidt angår skibe i indenrigs fart - fart mellem Færøerne og det øvrige rige dog undtaget - kan
direktoratet for statens skibstilsyn tilstå hel eller delvis fritagelse for opfyldelse af de i § 6, stk. 1, nævnte regler
om stuvning af farligt gods og de nærmere betingelser for medtagelse af sådant gods.
§ 9. Med hensyn til nærværende bekendtgørelses forskrifters anvendelse på udenlandske skibe, der i dansk
havn indlader gods af den i § 1 angivne art, gælder de herom i medfør af lovens § 3 udfærdigede almindelige
regler.
§ 10. Overtrædelse af bestemmelserne i denne bekendtgørelse eller det i § 6 nævnte reglement straffes i medfør
af de derom i lov om tilsyn med skibe og i 12. kapitel i sølov af 7. maj 1937 indeholdte bestemmelser.
§ 11. Denne bekendtgørelse træder i kraft den 19. november 1952. Anordning nr. 214 af 30. december 1903
indeholdende forskrifter for indladning, medtagelse og losning af sprængstoffer, ildfarlige eller ætsende varer i
skibe, som lade i danske havne, og anordning nr. 123 af 28. maj 1909 indeholdende særlige forskrifter for
calcium carbids indladning i og losning fra skibe i danske havne samt for dets medtagelse (opbevaring,
transport m. v.) i skibe, der have indladet sådan last i danske havne, er samtidig bortfaldet.
Ministeriet for handel, industri og søfart, 14. november 1952

Source: http://www.arbeidseftirlit.fo/data/attachments/EBA5D287-F257-48F3-A873-D3251E1A05A1/5D17C25C-08A9-4D02-8072-C1CD3B360419.pdf

Press release form

Eisai London Research Laboratories Licenses OriGene’s FlagArrayTM for Genome-Wide Functional Analyses Rockville, MD August 1, 2005 – OriGene Technologies Inc. today announced that Eisai London Research Laboratories has licensed OriGene’s FlagArray platform for high-throughput drug target discovery. "We are pleased to formalize our relationship with OriGene,” said Yukio N

Microsoft word - earth science state standards.docx

Earth Sciences - Grades Nine Through Twelve Science Content Standards. Standards that all students are expected to achieve in the course of their studies are unmarked. Standards that all students should have the opportunity to learn are marked with an asterisk (*). Earth's Place in the Universe 1. Dynamic Earth Astronomy and planetary exploration reveal the solar system's structure, s

© 2010-2018 PDF pharmacy articles